Velkommen til vores hjemmeside om vores liv med dyrene.

Siden handler hovedsageligt om det at holde papegøjer som tamfugl.

 

 

Nyheder

 

Som i sikkert kan se er der kommet nyt design på siderne. Dette for at få en mere overskuelig struktur.

 

 

På denne side vil vi mindes de dyr der ikke er her mere, men altid vil blive husket.

 

 

Vores tidligere hund Nala.

 

 

Tryk på billedet for at komme til galleriet med Nala.

 

D. 9/12 2008 måtte vi tage afsked med vores dejlige hund Nala. Nala blev 10 år i november, og var en rigtig dejlig hund, som vi ALDRIG vil glemme. Nala var glad - aktiv - elskede at løbe efter en bold - elskede at putte hos os på sofaen om aftenen, og sidst men ikke mindst, var Nala en hund, som passede på os - Selvom hun havde rundet de 10 år, var hun stadig sådan, indtil hun d. 9 december lagde sig til at sove en sidste gang. 

I vinteren sidste år opdagede vi, at Nala satte sig for at tisse mere end hun plejede og igennem foråret var Nala gennem flere undersøgelser og penicillienkure, inden hun i august fik konstateret kræft i blærehalsen.

 Nala havde ingen synlige gener fra hendes sygdom - udover at hun indimellem fik blærebetændelse og måtte behandles med antibiotika. Hun trivedes igennem efteråret umiddelbart godt, indtil d. 9 december, hvor jeg (Marianne) kom hjem fra arbejde.  Jeg lukkede som sædvanlig Nala ud for at tisse, men hun kunne tydeligvis ikke komme af med vandet, selvom hun gentagne gange forsøgte, og jeg konsulterede derfor dyrlægen med det samme.  Nalas egen dyrlæge havde desværre fri denne dag, og det er derfor en anden dyrlæge, der måtte fortælle, at der nok ikke var mere at gøre.  De kunne måske forsøge at lægge et kateter, men han syntes, vi skulle skal tage med i vores overvejelse, at denne løsning var uholdbar, og jeg var dog heller ikke i tvivl om, at hans holdning var, at hun skal have fred. Jeg kunne dog ikke tage beslutningen uden Marks tilstedeværelse, og vi aftalte, at jeg skulle tage Nala med hjem igen og få talt med Mark. Vi aftalte også, at han ville komme hjem til os og aflive hende, da Nala var meget bange for dyrlæger, og det var utrolig vigtigt for os, at hun ikke var bange.

Da jeg er kommet, ringede Nalas absolut yndlingsdyrlæge. Den mandlige dyrlæge, havde ringet for at høre hendes synspunkt, og hun ville bare sige, at de ikke havde mulighed for at operere. Jeg havde dog allerede talt med Mark i telefonen på vej hjem, og vi var allerede blevet enige om, at hun ikke skulle igennem mere.  Midt i samtalen tilbød dyrlægen at afblæse sin fridag for at komme, og "ordne" det for os. Dette takkede vi ja til, da vi vidste, at Nala var tryg ved hende -  og vi ligeså. Vi aftalte, at hun skulle komme efter et par timer, så vi kunne få tid til at sige ordentligt farvel. Nala var på dette tidspunkt stadig fuldstændig, som hun plejer.  Vi var bl.a. ude at lege, men vi kunne dog se, at hun havde svært ved at nyde en gåtur, og vi besluttede hurtigt at gå hjem. Herefter begyndte det at gå rigtig stærkt, og da dyrlægen kom, kan man se, at hun ikke længere havde det godt. Dyrlægen fortalte, at det var den helt rigtige beslutning, idet hun kunne se, at Nala formegentlig ikke ville overleve natten. I så fald ville det have været en meget ubehagelig og barsk oplevelse, vi skulle igennem.  Efter en meget tårevædet og hård afsked, blev Nala lagt til at sove, mens hun lå i vores arme.

Nala er nu kommet tilbage i en lille fin urne, som skal graves ned i haven -  ovenpå skal der plantes et træ. Vi savner hende rigtig meget og har svært ved at vænne os til, hun ikke længere er en del af vores hverdag. Vi ved dog, at vi- og dyrlægerne i Sindal har gjort ALT, hvad vi kunne for at redde hende, og vi skylder dem - især en af dem, en stor tak for den behandling, vi har fået... Det har betydet rigtig meget for os.

Det sidste år har været en lang rutchetur op og ned fra bekymring til ubekymring om Nala. Vi havde ikke lige regnet med, at vi skulle miste hende nu. Hun var jo så frisk, men samtidig skete det så akut, at hun ikke nåede at blive gammel og dårlig -  en tilstand som vi slet ikke kunne se hende i, og som vi inderst inde er glade for, hun blev fri for. Vi er selvfølgelig meget kede af det, men som Mark siger, er det jo netop fordi, vi var så glade for hende og havde haft utallige dejlige oplevelser sammen med hende. - vi er dog også sikre på, at Nala følte sig værdsat lige til det sidste - det var hun ihvertfald - MEGET.

VI VIL ALDIRG GLEMME DIG NALA, VI SES - ENGANG!!!!! 

Mark og Marianne

 

 

 

 

www.steensen-amazoner.dk  Spørg venligst inden du låner billeder fra siden.